Rhum Clément

Rhum Clément

Martinique er en af de vigtigste øer for rhum agricole – den franske ”landbrugsrom”. Her finder man blandt andet mærket Rhum Clément, hvis klassiske, fransk-stilede rom produceres på Distillerie du Simon efter alle AOC’ens forskrifter. Det betyder blandt andet, at den er lavet på frisk sukkerrørssaft (ingen melasse eller sirup tilladt), destilleret på kolonnekedler og tappet uden tilsat sukker eller ”snyd” med alderen.

Cléments grundlægger, Homére Clément, købte plantagen Domaine L’Acajou i 1887 – et tidspunkt hvor stort set alle sukkerrørsplantager i Martinique skrantede pga. roens voksende dominans over sukkermarkedet. Men Monsieur Clément så det som en mulighed for at skifte fokus, og han supplerede plantagen med et destilleri, inspireret af de franske brandies han som ung studerende havde drukket i Paris.

I dag spænder sortimentet lige fra ”rhum blanc” - oplagt til cocktails - til gamle vintages og sjældne single casks ved usædvanligt høje aftapningsstyrker for agricole-rom.

Viser 1 til 5 (af 5 produkter)
Brug filtrene herunder til at finde det, De søger
Viser 1 til 5 (af 5 produkter)
Denne side forhandler alkohol og tobaksvarer. De bedes derfor bekræfte at De er fyldt 18.