En cigar består af fermenteret tobak der rulles tæt sammen i tre lag: Dæksblad (wrapper), omblad (binder) og indlæg (filler). Da tobakken er fermenteret, skal den opbevares fugtigt (mellem 65% og 72% luftfugtighed anbefales), for at undgå at den mister sin smag. Dog laves der også cigarer af tør-tobak, de kaldes cerutter, som ligesom cigaretter ikke behøver fugt, men tilgengæld heller ikke byder på lige så mange smagsnoter. Mange af disse cerutter er 'pre-cut' - forskåret, eller lavet med åbning i begge ender, da der ikke er nogen grund til at lukke den for at holde på fugten, og de er derfor klar til at ryge uden nogen forberedelse. En cigar ryges ved at gløden trækkes fra den ene tændte ende, igennem hele cigaren, og ind i munden på rygeren. Der er ikke noget filter på en cigar, så i princippet kan man ryge den hele, men det bliver dog varmt for både fingre og læber med tiden. Det anbefales ikke at stoppe rygningen af cigaren, da den bedste oplevelse fås ved at ryge hele cigaren på en gang. Det betyder at man skal tage sig tid til at nyde rygningen af den, og gerne sætte sig godt til rette et sted der er tørt og varmt, især hvis man har fået fat på en af de større, hvor rygetiden nærmer sig de to timer. Da cigarer består af 100% tobak, og denne tobak er fermenteret, skal røgen ikke inhaleres. Nikotinen optages igennem munden i stedet, hvor rygeren trækker røgen ind og lader den cirkulere rundt for at nyde cigarens smagsnuancer, inden røgen pustes ud af munden igen. De fleste cigarer er åbne i den ene ende, og lukkede i den anden. Inden man tænder og ryger cigaren, skal man derfor have klippet eller lavet hul i den ende man skal suge i, for ellers er det umuligt at trække luft igennem og dermed ryge cigaren. Der er flere forskellige måder at klippe en cigar på - mere om det senere
Cigarillos kommer af spansk og betyder noget i retning af lille cigar. Det er også et meget præcist udtryk, da en cigarillos bare er en lille cigar. Dog laves der i dag ikke mange cigarillos i hånden, og de fleste laves med skåret tobak i stedet for hele blade i indlægget. Der er naturligvis undtagelser, og når man får fingre i en 'longfiller' cigarillos er smagsoplevelsen også en ganske anden. Cigarillos kan fås i flere størrelser, hvor de mest udbredte er mini-cigarillos og club-cigarillos. Mini-cigarillos er ikke overraskende meget små, og varer en fem minutters tid. Club-cigarillos er både længere og tykkere, og kan sagtens vare i ti minutter.
Oprindelsen af ordet cigar er omstridt, men det menes at ordet kommer via det spanske ord 'cigarra', som kommer fra Mayafolket, som brugte ordet "sikar" om tobak. Der dyrkes tobak til cigarer mange steder i verden, men mikro-klimaet i Vuelta Abajo-regionen på Cuba er ideelt til dyrkning af cigar-tobak, og derfor anses cigarer derfra ofte som de bedste. Beboerne på øerne i Caribien og Mesoamerika har røget cigarer siden 900 e.Kr., hvilket kan ses af arkæologiske fund af dekorationer af mænd der ryger cigarer. Med Columbus' ekspedition til Amerika, kom cigaren til Europa, hvor den stille og roligt vandt indpas. I 1800-tallet var cigarrygning meget udbredt i Europa, og der var cigarfabrikker i de fleste lande med mange ansatte. Industrialiseringen ramte dog også cigarerne, og man begyndte at producere cigarer med maskiner. Dog rulles høj-kvalitets cigarer stadig i hånden i dag, og på mange cigarkasser vil man finde udtrykket 'Hecho a Mano' - lavet i hånden.
Cubanske cigarer har et særligt ry af flere grunde. En af dem er Vuelta Abajo-regionens helt særlige tobak, og en anden er at de er i lang tid har været forbuden frugt i USA. Den 7. februar 1962 beordrede USA's præsident John F. Kennedy en embargo på cubanske varer - eftersigende efter selv at have sikret sig 1.000 Petit H. Upmann dagen inden - for at ramme Fidel Castros kommunistiske styre. Det førte til en masse smugling, forfalskning samt en stigende pris på det man kalde 'pre-embargo cubans' - cubanske cigarer købt inden embargoen trådte i kraft. Den 17. december 2014 påbegyndte den amerikanske regering dog en opblødning af forholdet til Cuba, og i 2015 blev det lovligt for amerikanere at medbringe cigarer til en værdi af op til $100 på rejser fra Cuba til USA. Siden 1990 har USA været verdens største cigarmarked.
En tredje grund er, at Cuba er hjemlandet for den sagnomspundne Cohiba. Dette mærke blev efter sigende skabt efter Fidel Castro havde spurgt en af sine body-guards ind til hvad han røg, da Castro selv var meget begejstret for duften og smagen. Denne body-guard fortalte hvem han fik sine cigarer fra, som så igen fortalte hvilke tobakker han brugte fra hvilke plantager og hvordan han rullede dem. Derefter tog Castro de oplysninger med til de bedste cigarrullere, og bad dem lave flere af denne dejlige cigar. Den fik navnet 'Cohiba', som er ordet for at ryge cigarer på Cuba, og fandtes i mange år kun som noget diplomater kunne få ved officielle besøg på Cuba.
Tobakken til cigarer kommer fra tobaksplanter. Man høster bladene fra tobaksplanten, og lagrer dem varmt men i skygge for at reducere sukker- og vandindholdet uden bladene rådner. Smagen i hvert blad påvirkes af hvordan og i hvilket klima tobaksplanten er dyrket og høstet, hvilken sort af tobaksplante der er tale om, og hvilken del af planten bladet har siddet på (om det er toppen, midten eller bunden f.eks.).
Efter høsten 'hærdes' tobakken, typisk imellem 25 og 40 dage, alt efter klima og forhold for lagringen, og den ønskede karakter af det færdige blad - Jo længere hærdning, des mørkere blad (andre faktorer påvirker farven på en anden måde end hærdningen, men med lidt øvelse kan man godt få et blik for hærdningens indflydelse på farven). Derefter følger 'gæringen', hvor bladet under meget kontrollerede forhold og ganske langsomt 'dør'. Temperaturen og luftfugtigheden er voldsomt vigtig under denne del af processen, for at sikre at tobaksbladet hverken begynder at rådne eller tørrer så meget ind at det smuldrer. Gæringen har afgørende betydning for bladets smag, karakteristika og aroma.
Herefter sorteres bladene i filler, binder og wrapper, alt efter det enkeltes blad udseende, karakteristika og kvalitet. Her fugtes bladet forsigtigt op og håndteres meget forsigtet, for at sikre en optimal udnyttelse af ethvert blad. Kvaliteten er enorm vigtig, så bladet pakkes, inspiceres, pakkes ud, inspiceres og pakkes igen mens ældningsprocessen fortsætter. Når bladet opnår den ønskede modning, bruges det til selve produktionen af cigaren - rulningen.
Rulningen er stadig håndarbejde i langt de fleste tilfælde, når det gælder kvalitetscigarer. De bedste og mest erfarne cigarrullere kan producere næsten identiske cigarer hver dag, udelukkende ved hjælp af sine hænder. Rulleren holder tobakken fugtig, og benytter nogle særlige buede knive til at forme bladene korrekt og hurtigt. Når cigaren er rullet, lægges den i en træform, så den ikke springer op mens den får lov at tørre lidt igen. Mens det ligger i denne form, skæres den ene ende til, så cigaren får den rigtige længde, og en åbning i den ene ende. Herefter er cigaren færdig, og opbevares i et humidor på fabrikken, inden det sendes videre så vi kan få glæde af en gang rullet nydelse.
For at underholde cigarrullerne mens de arbejdede, ansatte man i gamle dage oplæsere. De er sidenhen blevet erstattet af lydbøger eller radio nogle steder, men især på Cuba finder man stadig nogle oplæsere. Efter sigende er dette grunden til at nogle cigarnavne har navne man kan kende fra klassisk litteratur. F.eks. Romeo y Julieta fra Shakespeares Romeo og Julie og Montecristo fra Alexander Dumás' Greven af Montecristo og lige netop Montecristo har et logo med seks sværd, hvilket skulle være inspireret af Dumás' De Tre Musketerer.
Wrapper, Binder og Filler eller Dæksblad, Omblad og Fyld-tobak, er et udtryk for de tre lag en cigar består af. Som navnene fortæller, så er wrapperen (dæksbladet), det yderste lag af cigaren, binderen (ombladet) er lige under wrapperen, og holder sammen på filleren, men filleren (fyld-tobakken) er det, der er midt i cigaren, og dermed også det, der er mest af.
Wrapperen laves af de bredeste blade fra tobaksplanten, og har en stor indflydelse på cigarens karakter og smag, og naturligvis også dens udseende, da wrapperen er det blad man ser. Af denne grund er det typisk de bedste blade der benyttes til wrapperen.
I cigarer af høj kvalitet finder man også en binder, som er et blad med høj elasticitet, som holder filleren sammen, og tillader wrapperen at være mest mulig elegant.
Filleren inddeles i tre typer: Long-filler, Medium-filler og Short-filler. Long-filler findes i de bedste cigarer, og disse er altid håndlavede. I disse cigarer består filler-tobakken af hele blade, hvilket giver en bedre smag og en bedre rygeoplevelse end de to andre filler-typer. Ofte er filleren et miks af tobakker fra flere forskellige regioner og marker (endda også lande i nogle tilfælde) for at give en mest muligt sammensat smag. Short-filler betyder at filleren består af små "korte" stykker tobak, som ofte presses sammen, og produceres af maskiner. Om disse rulles enten en robust wrapper, som altså ikke kan være lige så delikat som tilfældet er med long-filler cigarer der også har en binder, og i få tilfælde bruger man kunstpapir som ikke tilføjer nogen smag.
Cigarer kommer i flere forskellige former og størrelser, hvilket betegnes 'vitolaer'. Helt groft deles vitoaler op i to kategorier: "Parejo" og "Figurado". Parejo er den mest almindelige; en relativt cylindrisk cigar med en åbning i den ene ende og en runding i den anden. Figurado er mere sjældne og kan i princippet have en hvilken som helst form, hvis bare cigarrulleren er dygtig nok. Opus X fra A. Fuente har bl.a. en der er formet som en amerikansk fodbold, men det er mere almindeligt at enten den ene eller begge ender er spids(e).
Typiske noter i cigarer er:
For at kunne ryge en cigar, skal der være 'træk' i den, hvilket opnås ved at have en åbning i begge ender. Uagtet klipper-typen, er det vigtigt at man får et så rent snit som muligt, så cigaren ikke smuldrer, så man skal altså klippe med overbevisning. Nogle ynder at fugte enden på cigaren inden de klipper den, enten med læberne, eller med et meget let dyb i rom, cognac eller andet, hvilket hjælper med at holde tobakken fra at smuldre. Dog bør man være opmærksom på at et dyb i rom, cognac eller andet, vil give cigaren smag af dette, hvilket kan skjule nogle af cigarens egne smagsnoter. Vi anbefaler derfor kun at dyppe i noget, hvis man ønsker at cigaren tager smag deraf. Der et par forskellige muligheder for at klippe cigarer, hver med deres fordele og ulemper:
Guillotine-klipperen er den klassiske klipper, som giver et lige snit på tværs af cigaren. Denne type klipper kan klare alle typer cigarer, selvfølgelig forudsat at klipperens diameter er større end cigarens. De mest almindelige guillotine-klippere kan klare de mest almindelige størrelser af cigarer, men når ring-gaugen nærmer sig 64, skal man til at overveje en særligt stor klipper i stedet, ofte kaldet en XL-cutter.
Guillotine-klippere kan fås med en enkelt klinge, som klipper fra den ene side, og med dobbelt-klinge, så den klipper fra begge sider på en gang, ligesom en saks. Der laves også nogle med flere klinger endnu, men det er ikke så ofte man ser dem. To klinger er bedre end en, da det på den måde er lettere at få klippet cigaren rent, uden den smuldrer.
I mange år var V-klipperen den mest brugte, og der er stadig mange af de prominente cigar-nørder der sværger til den. En af fordelene ved den er, at den efterlader cigarens ende relativt intakt, og dermed mindsker risikoen for at trævle cigaren op. I stedet for et fladt snit som guillotine-klipperen, skærer V-klipperen en kile, som blotter en god mængde filler, men uden at åbne enden lige så meget op. Det kan give et lidt svagere træk end der kommer med en guillotine-klipper, og på den måde er V-klipperen en mellemting mellem en klassisk guillotine-klipper og en puncher. Nogle laver to klip med V-klipperen, sådan at der skæres et kryds i cigarens ende, hvilket skaber et bedre træk end andre måder at klippe på, og blotter mere filler. Det kan være en god løsning, hvis man har fået fat i en cigar med dårligt træk, eller hvis man gerne vil lade filler-tobakken trænge mere igennem end ellers.
En puncher, som navnet antyder, prikker et hul i cigarens ende, hvormed mindst muligt af enden åbnes, mens den stikker dybt nok til at blotte en god del af filleren. Puncheren er derfor god til at bevare mest muligt af wrapperen, men har den ulempe at den ikke kan klare alle vitolaer, mest oplagt har den besvær med torpedoer.
Det kan på ingen måde anbefales at bruge en køkkenkniv, en normal saks eller andet til at klippe cigaren, da disse sjældent er skarpe nok, og fordi det er utroligt svært at få nok tryk på, til at lave et rent snit. De fleste jeg har mødt der har prøvet at klippe med andet end noget der er lavet til det, har ikke gjort det mere end én gang.
Ligesom alt andet der skal ryges, skal en cigar også tændes. Det kan dele vandene lidt, hvordan man skal tænde den, og om man bør 'toaste' den først. Vi ønsker ikke at starte en krig, og vil derfor nøjes med at skitsere mulighederne, og deres fordele og ulemper, som vi ser det.
Toasting vil sige at man, inden cigaren tændes, holder cigaren over en varmekilde (det vil ofte være fra det middel man har tænkt sig at tænde cigaren med), og varmer den første tredjedel af cigaren op hele vejen rundt. Nogle foretrækker at gøre det i relativt lang tid, så cigaren bliver farvet en del af det, andre i relativt kort tid, så der kun lige kommer en vag farvning af cigaren. Andre ønsker slet ikke at gøre dette, men vil kun lade cigaren komme i nærheden af ild for at tænde den. En af fordelene ved at toaste sin cigar er, at den lettere brænder lige, efter at være blevet toastet, især hvis man toaster den meget. En anden fordel er, at man får varmet tobakken en smule op, hvilket gør det lettere for den at tænde, og man derfor kan ryge ved en lavere temperatur. Dette gør at man lettere undgår de brændte noter der kommer, hvis tobakken bliver for varm, og det kan også afhjælpe noget af den bitterhed der også følger med. En af de ting der gør at nogle helst ikke vil toaste er, at såfremt man er forsigtig når man tænder den, kan man få de samme fordele, men uden at "riste" noget af fugten ud overhovedet, hvilket kan give en dybere smag, og hjælpe med at bevare de tungeste noter i cigaren.
En lighter er nok et af de mest almindelige værktøjer benyttet til at tænde cigarer. Især stormlightere eller "jet-flame" lightere som de også kaldes, hvor flammen er let at kontrollere. Denne stabile flamme er vigtig, hvis man tænder sin cigar udenfor, medmindre det er helt vindstille, da det ellers kan være vanskeligt at tænde cigaren jævnt hele vejen rundt, og dermed undgå at den brænder skævt.
Nogle vil være meget i mod at bruge en Zippo-lighter eller en anden lighter med benzin, fordi benzinen kan give smag til cigaren, og det er ikke en smag man ønsker. Man bør være opmærksom på at alt man benytter til at tænde med, vil afgive en smule smag, men benzin er mere gennemtrængende end gas, svovl og de fleste andre ting man ellers benytter.
Man kan sagtens bruge tændstikker, men man bør have fat i nogle længere end de almindelige, da man ellers ville have svært ved at nå at få tændt sin cigar helt og jævnt. Det kan klart anbefales at skaffe sig nogle cedertræstændstikker, der laves lange nok til at man kan lade svovlet brænde helt af, og dermed gør det muligt at tænde med cedertræ som den eneste smagsgiver. Humidor og cigarkasser laves af cedertræ, og cedertræ er en note man finder i langt de fleste cigarer helt naturligt, så det er bestemt en anbefalelsesværdig tændingsmetode. Dog skal man, på grund af den bløde flamme, sikre sig vindstille forhold, og tændstikker er altså bedst at bruge indendøre.
I princippet kan man bruge hvad som helst til at tænde sin cigar, men man skal naturligvis være opmærksom på den smag det kommer til at afgive og midlets evne til at tænde cigaren jævnt. Det kan se blæret ud at tænde sin store Cohiba med dollarsedler, og har man pengene og lysten til det, så skal vi ikke være dem der siger man skal lade være. Dog er dollarsedler svære at få til at brænde længe nok, så vil man tænde med sådan nogle, bør man nok toaste sin cigar først, og man er nødt til at være opmærksom på vindforholdene.
Nogle cigarer kommer med cedertræ omkring sig, og dette kan man bruge til at tænde med på samme måde som man bruger cedertræstændstikker. Man skal igen være opmærksom på vindforhold, og lige sikre sig at man får ordentlig gang i cedertræet inden man begynder at tænde med det.
Står man på værkstedet og har skærebrænderen tæt ved, eller sidder man en aften og hygger sig ved bålet, kan man også få den idé at man skal bruge det til at få fyret op i sin cigar. Skærebrænderen kan sagtens gøre det, og med lidt forsigtighed kan den faktisk være ganske god. Der er dog godt gang i en skærebrænder, så man skal være forsigtig med ikke at tørre sin cigar helt ud i forsøget på at tænde den, eller simpelthen at blæse enden af cigaren af. Et bål afgiver også godt med varme et godt stykke væk fra selve ilden, og det er derfor svært at få tændt sin cigar ordentligt i et bål, især uden at tørre cigaren helt ud undervejs.
For at bevare cigarens smag, er det enormt vigtigt at opbevare den korrekt. Selv den bedste cigar vil blive ødelagt, hvis den behandles forkert. Korrekt opbevaret kan man sagtens gemme en cigar i lang tid - nogle mener at jo længere des bedre, andre at syv år, 12 år eller andre specifikke år er en cigars optimale alder. Det vil ofte afhænge af cigaren og rygerens smag, hvor længe den enkelte person kan vente med at ryge, så vores råd er; prøv dig frem.
Cigarer skal opbevares med en relativt høj luftfugtighed, og hverken for varmt eller for koldt. Typisk siger man omtrent 70% relativ luftfugtighed og omtrent 21 grader celsius. I vores erfaring er det dog ofte en god ide at lade både luftfugtighed og temperatur være en smule lavere, såfremt man ønsker at gemme sine cigarer i længere tid, da det giver dem mere ro til at modnes og mindsker de risici der er forbundet med lang opbevaring. Ønsker man at gemme eller lagre sine cigarer i flere år, er vores anbefaling at sænke luftfugtigheden til 65% og temperaturen helt ned til omkring 15 grader celsius. Har man primært cubanske cigarer, vil vi også generelt anbefale at holde luftfugtigheden på maksimalt 69%, men har man meget blandet, og sjældent i lang tid ad gangen er 72% en god mulighed. Temperaturen bør dog aldrig blive for høj, så hold dine cigarer væk fra varmekilder! For meget varme vil nemlig øge risikoen for mug på cigarerne, ligesom for høj luftfugtighed også vil. Er luftfugtigheden derimod for lav, vil olierne i cigaren forsvinde, og den vil miste sin fine smag, og brænde meget varmt med tænding, med en sur, brændt lugt og smag som konsekvens. For lav temperatur er i princippet ikke muligt, men ved lavere temperaturer fortættes fugten i luften, og man rissikerer at få 'skyer' i sit humidor, hvor alt fugten er samlet i dem (hvilket vil betyde for høj luftfugtighed der, og for lav andre steder).
For at kunne gemme sin cigar under de rette forhold, er det nødvendigt med et humidor. Et humidor er en trækasse af cedertræ, der lukker tæt nok til at holde en højere luftfugtighed end sine omgivelser. Cedertræet er vigtigt, da det er en træsort der ikke afgiver voldsomme aromaer, og dermed påvirker cigarernes smag, samtidig med at det kan holde til en høj luftfugtighed uden at sprække, give sig eller rådne. I et humidor er der derudover en fugter, som kan skabe den korrekte luftfugtighed. Mest almindeligt er et såkaldt 'skrivebordshumidor', som rummer mellem 20 og 150 cigarer (naturligvis alt efter cigarenes størrelse), og har en størrelse der gør at det ikke er et selvstændigt møbel. Der findes også humidor-skabe og endda 'walk-in humidorer'. Et walk-in humidor ser man sjældent i private hjem, men det hænder dog. Som navnet antyder, er et walk-in humidor et rum med reguleret luftfugtighed, og der er derfor plads til så mange cigarer som rummets størrelse tillader, mens der stadig levnes plads til at bevæge sig rundt.
Ring Gauge er et udtryk for cigarens tykkelse. Det måles i n/64 tomme, sådan at en cigar der er en tomme tyk er 64/64 = Ring Gauge: 64, mens en der er en halv tomme tyk er 32/64 = Ring Gauge: 32. Mange cigarer, især udenfor Cuba, har mål skrevet på kassen, hvilket f.eks. kan være 4.5x50. Det første er cigarens længde i tommer, mens nummer to er cigarens Ring Gauge.
Der er sagt mange sjove ting om cigarer igennem tiden, og vi skal forsøge at komme med nogle af vores favoritter her, sammen med nogle generelle finurligheder der handler om cigarer.
"Hvis du ikke kan sende penge, send da tobak"
-George Washington (Til kongressen, 1776)
"Mine Herre, I må ryge."
-Kong Edward VII af England (Hermed afsluttedes Dronning Victorias længe forbud mod at ryge ved hoffet)
"Tobakko er den plante der omdanner tanker til drømme"
-Victor Hugo (Forfatter)
"Mad og søvn er de eneste aktiviteter der bør tillades at afbryde en mands nydelse af sin cigar"
-Mark Twain (Forfatter)
