Bassermann Jordan, Paradiesgarten Riesling

Varenr: 06990

    169,00kr

    Pr. stk.

    156,50kr

    Pr. stk. ved køb af minimum 6 stk.
    (Gælder også, hvis De køber 6 forskellige Vine)

Specifikationer

Druesammensætning: Riesling
Flaskestørrelse: 0,75 Ltr.
Alkohol: 12,5 %

Beskrivelse

Vinmarken Paradiesgarten er én af de største i Deidesheim. Den strækker sig fra udkanten af landsbyen og op til dér, hvor Haart-bjergene begynder. Vinmarkens størrelse giver en variation i jordbunden, der primært består af en meget sandholdig jordbund med sandsten indimellem.

Måske De også ville kunne lide...

Bassermann Jordan

Bassermann Jordan

Hvis man vil have nuancerede, levende, fyldige og aromatiske Riesling-vine, er Bassermann-Jordan nøgleordet! Huset er kort og godt specialist i at skabe vine med karakter og struktur, der samtidig rummer en helt utrolig finesse og friskhed. Et sandt »ønskehus« eller paradis for Riesling-entusiaster!

Med beliggenhed ved Deidesheim og ejer af 42 ha på de mest anerkendte marker som Deidesheimer Kieselberg, Forster Ungeheuer og Forster Jesuitengarten hører Bassermann-Jordan ikke alene til blandt Pfalz’ men hele Tysklands bedste Riesling-producenter. Dette udmøntede sig bl.a. i, at huset fik tildelt den fornemme »Deutscher Rieslingpreis« i år 2000. Jordan-familien kom til Pfalz i 1718, hvor man med det samme begyndte at dyrke vin. Efter 284 års eje i samme familie købte forretningsmanden Archim Niederberger huset i 2002. Allerede ved overtagelsen var huset kendt for at lave vine af den allerhøjeste kvalitet, men siden Archim Niederberger har overtaget roret, er der taget anseelige tiltag for at højne kvaliteten yderligere. Selve vingården og de omkringliggende bygninger har gennemgået en total renovering, og der er yderligere kommet en gourmetrestaurant, et luksushotel og et brasseri til. I kældrene har Ulrich Mell overtaget roret, hvilket har medført store investeringer i såvel vinmarker som vinproduktionen. Disse tiltag har absolut givet pote, og huset må i dag betragtes som det bedste vinhus i Pfalz, uanset om det drejer sig om de lidt billigere vine eller prestigevinene. Bassermann-Jordans intentioner med sine Grosses Gewächst-vine er at fremstille meget holdbare og lagringsværdige vine, som hver især reflekterer markernes terroir til den mindste detalje.

Denne side forhandler alkohol og tobaksvarer. De bedes derfor bekræfte at De er fyldt 18.