Springbank, 18 år

Varenr: 04586

    1.299,00kr

    Pr. stk.

    1.201,50kr

    Pr. stk. ved køb af minimum 2 stk.
    (Gælder også, hvis De køber 2 forskellige Spiritus)

Specifikationer

TypeWhisky
UndertypeSingle Malt
LandSkotland
OmrådeCampbelltown
Fadlagring18 år
SmagsprofilRøget
Flaskestørrelse: 0,7 Ltr.

Beskrivelse

Springbank blev grundlagt i 1828 af Archibald Mitchell og er dermed Skotland's ældste selvstændige destilleri. Springbank er det eneste destilleri, hvor stortset alt, bliver fremstillet "on location" - fra gulvmatltning til tapning. Springbank har aldrig og vil aldrig blive kølefiltreret. Her tilsættes ikke karamel eller anden farve.

 

Smagekommentarer:

Et mageløst scenarie udspiller sig i duften. Et pust af fyldte chokolader bringer gode nyheder. Så kommer kavaleriet galoperende med sherrysødme, svesker, candyfloss og mørk melasse lige i hælene. Der driver en sky af sorte knuste peberkorn, salt og en lille smule tørverøg ind fra vest. Den helt rigtige klassiske Springbank karakter rammer ganen. Sherryen blander sig skønt med tørv og peber. Teksturen er temmelig rig og meget olieret, med masser af lys røg, rosiner, abrikos og kandiserede mandler. Afslutninger tager langsomt til med chokolade, mørkt sukker og sødt hjemmebag. En god portion salt og brændende egetræ afrunder og bedøver mundhulen i en rum tid.

Springbank

Springbank

Hos Springbank producerer man 3 distinkte typer whisky, som differentierer sig på en række parametre. Den klassiske Springbank har en let tørverøg. Røgniveauet angives (noget upræcist) med en måling af fenol i den færdigmaltede byg og ligger på cirka 10-15 ”parts per milion” (malten tørres 6 timer med tørverøg og 30 timer med varm luft). Springbank er desuden destilleret 2.5 gange. ”Longrow” – en kraftigt røget variant blev første gang lavet i 1973. Her er røgen oppe på 50-55 ppm, malten tørres 48 timer med tørverøg, og den er destilleret 2 gange. Den nyeste variant, Hazelburn, så dagens lys i 1997 da man for første gang forsøgte sig med helt urøget og tripeldestilleret whisky. Ud af de cirka 175.000 liter, det lille Campbeltown-destilleri producerer om året, er 80% Springbank, cirka 10% Longrow og 10% Hazelburn.

Uanset hvilken variant man har hang til, er Springbank værd at stifte bekendtskab med. Det er mange whiskynørders yndlingsdestilleri og det af gode grunde! Som det eneste destilleri i Skotland malter de selv al den byg de skal bruge. Der tilsættes aldrig farvestof, og whiskyen kølefiltreres ikke.

Denne side forhandler alkohol og tobaksvarer. De bedes derfor bekræfte at De er fyldt 18.