Havana Pacto Navio 40%, 70 cl

Varenr: 07167

    369,00kr

    Pr. stk.

Specifikationer

TypeRom
LandCuba
FadlagringFadlagret
Flaskestørrelse: 0.7 Ltr.
Alkohol: 40 %

Beskrivelse

Pacto Navio er produceret som en hyldest til den pagt og fredsaftale, der i 1815 blev indgået mellem Spanien og Frankrig. Det betød, at ’Navio’-sejlskibene, som handlede med varer mellem Europa og Havana, vendte tilbage. Hermed vendte franske sejlskibe igen stævnen mod Cuba, hvor de kunne tømme deres medbragte, franske vin og fylde tønderne med cubansk rom. Når skibene nåede hjem til Frankrig, havde rommen opnået aromatiske vinnoter. Havana Clubs Maestro Del Ron Cubano har derfor lagret nogle af producentens mest værdifulde rom i franske Sauterne dessertvinfade. En genskabelse af en cubansk romtradition med en rom, som er virkelig fyldig og kompleks i kombinationen af druer og sukkerrør.

Ristede aromaer i næsen sammen med frugt, sødmefuld honning, karamel og vanilje. På tungen balancerer rommen en cremet fylde med sødme og krydderier inden en ekstraordinært lang eftersmag med masser af tørret frugt sikrer, at du virkelig får noget for pengene.

Arechabala

Bag Arechabala står Arechabala-familien. I 1878 grundlagde den spanske immigrant José Arechabala Aldama et destilleri i Cardenas i Cuba. Han kom til øen som 15-årig i 1863. Det virkelig skelsættende år for destilleriet er dog 1934. Her skabte destilleriet nemlig brandet Havana Club, som de fleste på jordkloden nok har hørt om. Så populært er det, at selve den cubanske regering kalder det for en "national juvel".

Arechabala stod bag Havana Club, Cubas næstmest ikoniske rom (efter Bacardí), indtil familievirksomheden blev nationaliseret af den kommunistiske, cubanske regering i 1959. Arechabala rejste til USA, men undlod at registrere Havana Club-varemærket. Det blev til en langvarig mærkevarestrid med den cubanske regering om rettighederne til at sælge Havana Club i USA - og det er faktisk ikke fuldstændigt på plads endnu.
Denne side forhandler alkohol og tobaksvarer. De bedes derfor bekræfte at De er fyldt 18.