Côtes-du-Rhône, Saint Esprit Blanc, AOP, Maison Delas Freres

Varenr: 09407

    159,95kr

    (127,96kr Ekskl. moms)Pr. stk.

    148,00kr

    (118,40kr Ekskl. moms)Pr. stk. ved køb af minimum 6 stk.
    (Gælder også, hvis De køber 6 forskellige Vine)

Specifikationer

TypeHvidvin
LandFrankrig
OmrådeRhone
UnderområdeCotes-du-Rhone
DyrkningKonventionel
FadtypeStålfad
SmagsprofilTør
Indhold: 75 cl
Druesammensætning: Grenache Blanc, Viognier, Clairette, Bourboulenc
Alkohol: 13.5 %

Beskrivelse

92 point - Danishwinetaster: "ELEGANT OG CHARMERENDE"
91 point - James Suckling: "VERY ATTRACTIVE
90 point - Wine Enthusiast: "PILLOWY SOFT
90 point - VineXpressen: "BLØD OG CREMET

Saint-Esprit Blanc er skabt til de aftener, hvor hvidvinen både skal kunne åbne måltidet og blive stående på bordet. Den har en blød og fyldig side, men også tilstrækkelig friskhed til fisk, grøntsager og lettere retter. Vinen stammer fra den højre bred af den sydlige Rhône-dal, hvor vinmarkerne nyder godt af et middelhavsklima præget af varme somre, sæsonbestemte regnskyl og den kraftige mistralvind. De er forhold, der bidrager til druer med intens aroma og friskhed.
Delas sammensætter vinen af Grenache Blanc, Clairette, Bourboulenc og Viognier fra marker på Rhônedalens højre bred. Grenache Blanc bidrager med struktur, mens Clairette og Bourboulenc løfter vinens aromatiske udtryk. Det giver en alsidig hvid Rhône, som rummer mere fylde end en klassisk aperitifvin uden at blive tung.

Gylden stråfarve med grønne nuancer. Duften har hvide blomster, fersken, gule frugter og kaprifolie sammen med appelsinskal og grapefrugt. Smagen er blød og let cremet, mens citrus giver afslutningen et friskt løft.

Druerne høstes, når forholdet mellem modenhed og syre er helt optimalt. Efter presning klares mosten koldt i 24 timer og gæres derefter på ståltank ved højst 18 °C. Vinen gennemgår ikke malolaktisk gæring. Det bevarer syren og modvirker, at den bløde frugt bliver for tung. Sammenstikningen lagres på ståltank frem til aftapningen og klares og filtreres let inden, den hældes på flasker.

Maison Delas Freres

Rhône er Frankrigs «Best Buy« vinområde nr. 1. Områdets meget seriøse vinproducenter har ikke gennemført de samme høje prisstigninger som deres kolleger i Bourgogne og Bordeaux. Samtidig har Rhône et stabilt klima, der mere end sjældent giver problemer med udvandede vine p.g.a. regn under høsten. Delas Frères, grundlagt i 1835, blev i 1977 overtaget af det anerkendte Champagnehus, Champagne Deutz. Med en god kapitalindsprøjtning har vinhuset i løbet af en årrække bl.a. fornyet al vinifikationsudstyret, så huset i dag fremstår som et af de mest moderne vinerier i Rhônedalen. Endvidere er husets kapacitet udvidet for at kunne imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel, hvilket også har bevirket, at på trods af husets mange besiddelser af vinmarker i nogle af Rhônedalens mest berømte kommuner, opkøber man nu også en vis mængde druer fra de mest kvalitetsbevidste vinavlere i området. I dag regnes huset blandt Rhônes top 10 producenter,- ikke mindst på grund af firmaets superdygtige winemaker, Jacques Grange, der om nogen har fået skrevet vinhuset ind i stjernernes vinbog! Når man kommer ad hovedvejen og passerer bjerglandsbyen Beaumes-de-Venise, mødes man af et fortryllende syn. Husene ligger klæbet op ad bjergsiden, og man kan undre sig over, at der overhovedet er nogen, der har valgt at bosætte sig der. Ikke desto mindre er dette tilfældet, og vover man turen derop, vil man ofte blive mødt af en dristig lastbilchaffør, som har været oppe at hente vin ved byens kooperativ. Kooperativet laver da også ganske udmærkede vine, men ønsker man virkelig at udforske områdets populære dessertvine, skal man gå efter de navngivne, små producenter. Delas Frères må - på trods af firmaets størrelse - betragtes som en af byens små producenter med sin årlige produktion på 30.000 flasker. Druerne bliver høstet på marken La Pastourelle, som har en jordbund af kalksten og ler. Dette giver sammen med Middelhavsklimaet og bjergenes beskyttelse mod mistralen de perfekte forhold for Muscatdruen.

Denne side forhandler alkohol og tobaksvarer. De bedes derfor bekræfte at De er fyldt 18.