Cornas, AOP, Chante Perdrix, Maison Delas Freres

Varenr: 09411

    639,95kr

    (511,96kr Ekskl. moms)Pr. stk.

    592,00kr

    (473,60kr Ekskl. moms)Pr. stk. ved køb af minimum 6 stk.
    (Gælder også, hvis De køber 6 forskellige Vine)

Specifikationer

TypeRødvin
LandFrankrig
OmrådeRhone
UnderområdeCornas
DyrkningKonventionel
FadlagringFadlagret
Indhold: 75 cl
Druesammensætning: Syrah
Alkohol: 13 %

Beskrivelse

95 point - Wine & Spirits Magazine
94 point - Decanter: "A BEAST!"
94 point - Wine Enthusiast: "ABUNDANT"
94 point - Wine Spectator
91 point - James Suckling: "WELL-CRAFTED"

Chante Perdrix kommer fra de stejle, solvendte skråninger omkring Cornas på Rhônes vestlige bred. Her vokser Syrah på terrasser med skifer og spredte aflejringer, holdt på plads af gamle stenmure.
Det er ikke en vin, der forsøger at charmere med blød sødme. Solbær, peber og lakrids står mørkt og præcist, mens den faste tanninstruktur giver både greb og længde. Årgangen har allerede modenhed i tanninerne, men vinen er stadig bygget til tid og vil få større dybde med videre lagring. Druerne kommer fra forskellige sydvendte parceller og høstes i hånden, når den enkelte mark har nået optimal modenhed.
Her får du Cornas uden sminke: Syrah, sten, krydderi og struktur. En vin til den erfarne Rhône-drikker, som søger kraft med oprindelse – ikke blot høj alkohol og mørk frugt.
Servér den til vildt, grillet oksekød, lam eller retter med vilde svampe. Har flasken ligget nogle år, anbefaler producenten dekantering før servering.

Solbær står mørkt og koncentreret i duften, fulgt af sort peber og lakrids. Smagen er fyldig og fast bygget med modne tanniner, tæt frugt og en markant krydret nerve. Afslutningen er lang og vedholdende med peber, lakrids og den stenede stramhed, der kendetegner klassisk Cornas.

Chante Perdrix fremstilles på 100 % Syrah fra flere sydvendte parceller i Cornas. Druerne høstes i hånden, parcel for parcel. Efter tre dages kold skindkontakt gæres vinen i åbne betontanke ved 28-30 °C. Under gæringen foretages daglig pigeage og remontage i omkring ti dage. Den samlede skindkontakt kan vare op til 20 dage. Vinen lagrer derefter 12-14 måneder på egetræsfade. Regelmæssige omstikninger tilfører den ilt, der er nødvendig for tanninernes modning.


Maison Delas Freres

Rhône er Frankrigs «Best Buy« vinområde nr. 1. Områdets meget seriøse vinproducenter har ikke gennemført de samme høje prisstigninger som deres kolleger i Bourgogne og Bordeaux. Samtidig har Rhône et stabilt klima, der mere end sjældent giver problemer med udvandede vine p.g.a. regn under høsten. Delas Frères, grundlagt i 1835, blev i 1977 overtaget af det anerkendte Champagnehus, Champagne Deutz. Med en god kapitalindsprøjtning har vinhuset i løbet af en årrække bl.a. fornyet al vinifikationsudstyret, så huset i dag fremstår som et af de mest moderne vinerier i Rhônedalen. Endvidere er husets kapacitet udvidet for at kunne imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel, hvilket også har bevirket, at på trods af husets mange besiddelser af vinmarker i nogle af Rhônedalens mest berømte kommuner, opkøber man nu også en vis mængde druer fra de mest kvalitetsbevidste vinavlere i området. I dag regnes huset blandt Rhônes top 10 producenter,- ikke mindst på grund af firmaets superdygtige winemaker, Jacques Grange, der om nogen har fået skrevet vinhuset ind i stjernernes vinbog! Når man kommer ad hovedvejen og passerer bjerglandsbyen Beaumes-de-Venise, mødes man af et fortryllende syn. Husene ligger klæbet op ad bjergsiden, og man kan undre sig over, at der overhovedet er nogen, der har valgt at bosætte sig der. Ikke desto mindre er dette tilfældet, og vover man turen derop, vil man ofte blive mødt af en dristig lastbilchaffør, som har været oppe at hente vin ved byens kooperativ. Kooperativet laver da også ganske udmærkede vine, men ønsker man virkelig at udforske områdets populære dessertvine, skal man gå efter de navngivne, små producenter. Delas Frères må - på trods af firmaets størrelse - betragtes som en af byens små producenter med sin årlige produktion på 30.000 flasker. Druerne bliver høstet på marken La Pastourelle, som har en jordbund af kalksten og ler. Dette giver sammen med Middelhavsklimaet og bjergenes beskyttelse mod mistralen de perfekte forhold for Muscatdruen.

Denne side forhandler alkohol og tobaksvarer. De bedes derfor bekræfte at De er fyldt 18.