Fior di Rosa, D.O.C., Guerrieri-Rizzardi

Varenr: 09421

    169,95kr

    (135,96kr Ekskl. moms)Pr. stk.

    157,00kr

    (125,60kr Ekskl. moms)Pr. stk. ved køb af minimum 6 stk.
    (Gælder også, hvis De køber 6 forskellige Vine)

Specifikationer

TypeMousserende Vin
LandItalien
DyrkningKonventionel
SmagsprofilTør
Indhold: 75 cl
Druesammensætning: Corvina
Alkohol: 11 %

Beskrivelse

Fior di Rosa producered med sorte Corvina-druer fra Guerrieri Rizzardis smukke, bakkede vinmarker Bardolino og Cavaion. Druerne høstes på tidspunkter af dagen, der ikke er for varme, for at bevare druernes aromatiske friskhed og frugtagtige karakter. En let og herligt levende nydelse som aperitif, til lette retter eller pizza.

Lys rosa i farven og med en flot og vedvarende skum, mens næsen og tungen opfanger noter af røde frugter og en fin, let krydret aroma. 

Guerrieri Rizzardi sidder på en stor del af de allerbedste og mest eftertragtede vinmarker i Soave, Valpolicella og Bardolino. Og siden 1998, hvor Giuseppe Rizzardi blev winemaker og viticulturist, har vinene i det 200 år gamle familiefirma gennemgået en nærmest revolutionerende kvalitetsfremgang.

Giuseppe Guerrieri Rizzardis filosofi er en kombination af oprindelighed og moderne vinifikation. Vinene skal fortsat smage af de lokale druer, og karakteren vil ikke ændre sig til alkoholrige vine med fokus på frugt frem for karakter. Al vin høstes som noget helt specielt for Veneto udelukkende fra egne marker, så man personligt kan kontrollere ethvert trin i processen. Man tilstræber økologisk vindyrkning og anvender afklippet græs til gødning.

Ud over en generel opstramning af hele vinproduktionen har Giuseppe også i den forløbne periode introduceret håndproducerede vine, som virkeligt formår at fange essensen af den enkelte mark og som på fornemste vis også illustrerer området, menneskene bag og generationers historie og erfaringer.

Guerrieri-Rizzardi

Vinhuset Guerrieri-Rizzardi er uden diskussion den mest prestigefyldte producent i det fremragende og samtidig meget smukke Veneto-område. Huset er samtidig blandt de mest ansete i hele Italien. Familien Guerrieri-Rizzardi har været kendt og forbundet med vinavl i mere end to århundreder, og huset er den dag i dag en af de betydeligste jordbesiddere i Veneto-området. Ved udelukkende at benytte sig af egne marker kan det gamle familiefirma kontrollere, at dyrkningen foregår efter økologisk principper, samtidig med at man har mulighed for at eksperimentere. En speciel og naturren procedure hos Rizzardi er udnyttelsen af biproduktet græs. Når plænerne ved de forskellige ejendomme er slået, bliver græsset enten gemt til brug som fremtidig humus eller også pløjet ned i jorden, hvor dets kemiske sammensætning passer fint som naturlig gødning og næring for vinstokkene. Smagen fra græsset vil derefter langsomt gengives i vinen som en duft af friske krydderurter. Den omhyggelige indstilling til markplejen går igen i alle led af fremstillingsprocessen. Opkøb af de optimalt beliggende marker, investering i det rigtige tekniske materiale og vedligeholdelse af det bestående, samt ovennævnte bestræbelser på et rent økologisk vinbrug, er Guerrieri-Rizzardis kendetegn. Egentlig er Soave et smertensbarn i Italien. Når den er god, kan den virkeligt være fremragende med en lækker kompleks duft af pærer, æbler, blomster og mandler. Nåen er dårlig, hvilket desværre ofte er tilfældet, er det en gang tynd pjaskevand som i bedste fald kan virke som tørstslukker på en varm sommerdag. Hvordan sikrer man sig så som forbruger? Dels bør man altid købe vinen fra Classico-zonen, dels bør man altid vælge en af områdets bedre producenter. Guerrieri Rizzardi's Soave lever op til begge kriterier. Huset har nogle af de bedste vinmarker i Classico-zonen (Costeggiola og Casale) og samtidig en lang tradition for at producere nogle af regionens bedste vine.

Denne side forhandler alkohol og tobaksvarer. De bedes derfor bekræfte at De er fyldt 18.