Rocas de Seña, Vina Errazuriz

Varenr: 09439

    589,95kr

    (471,96kr Ekskl. moms)Pr. stk.

    545,50kr

    (436,40kr Ekskl. moms)Pr. stk. ved køb af minimum 6 stk.
    (Gælder også, hvis De køber 6 forskellige Vine)

Specifikationer

TypeRødvin
LandChile
DyrkningKonventionel
FadlagringFadlagret
Flaskestørrelse: 0,75 Ltr.
Alkohol: 13,5 %

Beskrivelse

Smagskommentar:
Frisk og saftig med tranebær, blåbær og mørkere bær, suppleret af rosmarin, dild og muskatnød. Strukturen er præcis med fine tanniner og en tydeligt krydret, let urtepræget karakter. Afslutningen er lang og spændstig med god friskhed.

Anmeldelser:
95 point - James Suckling
94 point - Robert Parker
94 point - Vinous

Beskrivelse:

Señas yngre, friere fortolkning af Aconcagua

Rocas de Seña er den mere umiddelbare søstervin til Seña, men ambitionerne er fortsat høje. Seña blev skabt i 1995 som et samarbejde mellem Eduardo Chadwick og Robert Mondavi med målet om at vise, at Chile kan skabe vin på internationalt topniveau. Rocas de Seña bygger videre på den arv, men med en friere druesammensætning og større vægt på friskhed og middelhavsdruer.

 

Navnet Rocas de Seña henviser til de stenrige jorder i Aconcagua Valley. Til 2022-årgangen er blendet sammensat af 33 % Malbec, 25 % Syrah, 21 % Cabernet Sauvignon, 9 % Petit Verdot, 7 % Mourvèdre og 5 % Grenache. Det giver vinen en helt anden profil end hovedvinen Seña: mere krydret, mere saftig og med et tydeligt middelhavspræg fra Syrah, Mourvèdre og Grenache.

 

2022 var samtidig en meget vellykket årgang. Vækstsæsonen var harmonisk med moderate temperaturer og langsom, jævn modning. Trods blot 75 mm regn lykkedes det de dybtgående ældre vinstokke, målrettet vanding og biodynamiske dyrkningsprincipper at bevare balancen gennem sæsonen. Høsten begyndte 3. marts med Grenache og sluttede 4. april med Mourvèdre.

Vina Errazuriz

Viña Errazuriz blev grundlagt i 1870 af Don Maximiano, da denne købte et stykke goldt jord i Aconcagua-dalen. Hårdt arbejde, store visioner, løbende investeringer og sund fornuft har resulteret i, hvad man uden at rødme kan betegne som en verdensklassemark. I dag ejer Viña Errazuriz 350 ha vinmarker med en produktion på over 4 millioner flasker årligt, hvoraf 90% eksporteres. Viña Errazuriz' øverste chef er nu den dynamiske Eduardo Chadwick, som er femte generation efter grundlæggeren Don Maximiano. Firmaets mål er ikke bare at producere Chiles bedste vin, men også helt enkelt at placere sig både blandt de hundrede bedste vine i verden og samtidig være blandt de hundrede bedste køb i verden. Med Cabernet Sauvignon Estate, kåret af Wine Spectator som fjerdebedste vinkøb i verden på druen Cabernet Sauvignon, og Viñedo Chadwick, som vandt en blindsmagning over flere 1. Cru vine fra Bordeaux, er målet tæt på at være nået. Chiles meget favorable geografiske og klimatiske forhold giver nærmest producenterne optimale forhold for økologisk vindyrkning. Bl.a. gør naturens indretning i Chile, at man ikke har de samme behov for at gribe ind mod skadedyr o.lign. som eksempelvis i Europa. Dette har man meget fokus på hos Errazuriz, og huset har derfor gennem den sidste årrække produceret "økologiske" druer. Det vil sige, at der hverken sprøjtes på markerne eller gødes med andet end naturlig gødning i meget begrænsede mængder. Men da huset ikke er certificeret officielt, må vi nøjes med at skrive økologisk i citationstegn.

Denne side forhandler alkohol og tobaksvarer. De bedes derfor bekræfte at De er fyldt 18.